Rygestop

Psykiske Rygestop Abstinenser

Der findes mange former for rygestop abstinenser, og du kan læse om dem rundt omkring, men som regel skrives der blot om de fysiske abstinenser som selvfølgelig kan fylde en del, men når det kommer til stykket tror jeg egentlig ikke at de kan måle sig med den psykiske side af et rygestop.

Det at forberede sig på det psykiske aspekt af at stoppe med at ryge, er stort set umuligt, for du kan ikke slå disse symptomer over en kam, da vi alle reagerer forskelligt på et rygestop.
Det hele foregår jo inde i hovedet, og derfor er psykiske abstinenser også ret individuelle, og svære at beskrive da højest sandsynligt ikke vil være de same for som de vil være, eller er, for dig.

Du kan forvente at din psyke vil spille dig et puds eller to undervejs, og det jeg personligt oplevede som allerværst var efter flere måneder uden røg hvor jeg troede at jeg havde fuldkommen styr på mit rygestop, og fik mig selv overbevist om at jeg kunne klare at være festryger i en periode.

Det gik nu også ret godt til at begynde med, men i længden vil det vække din krops nikotin receptorer, og alt efter hvor længe du har røget, og hvor mange cigaretter du var oppe på, vil det vække trangen til live igen efter en periode hvor du troede at du havde fuldkommen styr på festrygningen.

Nogle mennesker stopper med at ryge, uden egentlig at ville det sådan helt dybt nede, og det kan gøre at du i lang tid efter dit rygestop har drømme om at du ryger, simpelthen fordi rygningen har været en trofast ven i dit liv i mange år.

Mange af os har benytte rygningen til at kontrollere vores følelser med, og netop derfor kan det være så ekstremt svært at slippe det endeligt.
Der er også dem der er startet som en del af et fællesskab, og din underbevidsthed har rodfæstet den følelse af fællesskab og ”hæftet” den på rygningen, så dybt og stærkt at en del af dig vil opleve at du mister noget ved at stoppe med at ryge.

Men du skal vide at det hele som sagt foregår inde i dit hoved, og jo mere afklaret du er med hvorfor du vil stoppe, des lettere vil det være, og dine psykiske abstinenser vil i det tilfælde ikke få så meget magt.
Et lille trick hvis du har stærke psykiske rygestop abstinenser som jeg kan give dig er at dit sind ikke kan fastholde en tanke i mere end 16 sekunder (det siger de kloge i hvert fald, men det kan godt være kortere eller længere) ad gangen, hvis du bevidst gør noget for at fokusere på noget andet.

Så næste gang dine tanker begynder at kredse omkring alle de gode grunde til at du da godt lige kan ryge lidt i aften, så gør noget du ikke normalt ville gøre, såsom at danse med dig selv, synge din yndlingssang eller noget andet der kan distrahere dig i kort tid, så vil tanken gå væk, og du får lidt luft indtil den kommer igen, sikkert et par timer senere, men med tiden vil det interval blive længere og længere, og det vil blive lettere for dig at holde fast i din nye stil som ikke ryger.

Kan du lide det du læser, så fortæl andre om det ved at klikke på knapperne herunder!


Relaterede indlæg:

  1. Rygestop Abstinenser
  2. Rygestop Abstinenser – Symptomerne
  3. Frygter du Rygestop Abstinenser?
  4. Nikotin Abstinenser
  5. Rygestop igen – festrygning og rygestop metoder
  6. 7 Gode Råd og Rygestop Tips, Der Kan Lette Dit Rygestop
  7. Rygestop Hjælp – Få Hjælp Og Support Til Rygestop Her!

Du kan give dine kommentarer her!

Alle kommentarer modereres i forhold til min kommentarpolitik