Selvværd og selvtillid – forbundne og forskellige

På trods af at selvtillid og selvværd hører sammen, er de ikke ens på nogen måde, og forskellige indflydelser er med til at forme dem.

Man lad mig prøve at gå dem igennem hver for sig:

Selvtillid opbygges igennem handlinger og præstationer, og de baserer sig på ydre oplevelser. Dine kvaliteter indenfor sport er eksempelvis med til at definere en stor del af din følelse af selvtillid, og din mængde af selvtillid er bestemt også med til at booste eller nedgøre dine evner indenfor sport.
Som du nok kan se, så virker det altså begge veje, og kunne du levere en god præstation indenfor sport trods en som udgangspunkt dårlig selvtillid, ville det rent faktisk være med til at øge din selvtillid.

Så man kan sige at mængden af selvtillid i forbindelse med en kommende præstation er defineret af dine præstationer i tidligere lignende situationer.
Man kan også sige at dine overbevisninger har stor indflydelse her, for er du overbevist om at du vil gøre det godt, vil det naturligvis indflyde på hvor godt du gør det.
Så for at tage et eksempel, så er din overbevisning om at du er god til at løbe stærkt, med til at påvirke din indstilling til det at skulle løbe stærkt, og da du jo tror at du er god til det, vil du også have en følelse af selvtillid i forbindelse med det emne.
Omvendt vil en overbevisning om at du er en elendig løber, påvirke dig negativt, og du vil kun modvilligt deltage i løbet, (du vil ikke ydmyges frivilligt) og ender du med at deltage, vil det kun foregå halvhjertet og resultatet vil naturligvis være derefter.

Selvværd kan faktisk forklares indenfor samme løbeeksempel. Lad os tage det positive eksempel, og gå ud fra at jeg er god til at løbe, og godt selv ved det. De ting i sig selv har ikke den store værdi for mit selvværd, for det er ikke defineret af mine ydre evner, men derimod af mine indre værdier.
Så mit selvværd er nærmere defineret af hvorvidt jeg tillægger det at kunne løbe stærkt nogen særlig værdi, og er jeg en bogorm som mener at sport er for dumme mennesker, så vil det at jeg kan løbe stærkt ikke påvirke mit selvværd positivt, faktisk kan det i yderste konsekvens bidrage til at jeg udvikler et lavt selvværd.

Så som du nok kan læse dig til, er selvværd og selvtillid i den sidste ende to meget forskellige størrelser, og selvom de påvirker hinanden er de bestemt ikke afhængige af hinanden, og man kan sagtens have lavt selvværd, og høj selvtillid samtidigt.

Kan du lide det du læser, så fortæl andre om det ved at klikke på knapperne herunder!


Relaterede indlæg:

  1. Et lavt selvværd giver lav selvtillid
  2. Selvværd og Selvtillid hænger sammen
  3. Kender Du Forskellen På Selvværd Og Selvtillid?
  4. Forskellen på Selvværd og Selvtillid
  5. 7 Trin Til Højere Selvværd, Og Større Selvtillid.
  6. Højt Selvværd – få en sund selvtillid via et højt selvværd
  7. Få Øget Selvværd Og Selvtillid Med NLP

Du kan give dine kommentarer her!

Alle kommentarer modereres i forhold til min kommentarpolitik