• Rygestop

  • Rygestop Abstinenser

    Der er mange forskellige rygestop abstinenser forbundet med et rygestop, og du skal vide at du formentligt ikke bliver ramt af alle symptomerne. Men du vil helt sikkert opleve et eller flere af disse rygestop abstinenser eller symptomer i større eller mindre grad. Grunden til at vi ikke alle får de samme symptomer er at vi er forskellige mennesker, og vi reagerer forskelligt på de samme påvirkninger. Forskelle i smertetærskel og personlighed kan give store forskelle i reaktion. Mange mennesker rapporterer at de slet ikke oplever nogle, eller meget små symptomer på rygestop med hypnose.

    En person der er fast besluttet på et rygestop, og har gjort op med sig selv at der ikke er andre muligheder vil få det lettere end ham/hende der søger at stoppe fordi andre ønsker det. Men det er en snak der hører hjemme under en anden kategori, så tilbage til rygestop abstinenserne.

    Indtil for nylig mente man, at abstinenser ved rygestop for de fleste menneskers vedkommende ville vare mellem to og fire uger, og at symptomerne med tiden ville aftage. Nye undersøgelser antyder dog, at abstinenser ved rygestop kan vare helt op til to måneder, og at der findes tre forskellige mønstre af abstinenser.

    De fysiske abstinenser du får ved rygestop kan groft sagt inddeles i 3 typer:

    •    Den nok mest almindelige er at du får kraftige rygestop abstinenser kort efter dit rygestop, og så aftager de gradvist over de næste par måneder.

    •    Den næste type abstinens i forbindelse med dit rygestop er den hvor du i de første 2-3 uger oplever ret stærke abstinenser der så derefter begynder at aftage op til de ca. 60 dage.

    •    Og sidst og nok også mindst, den type hvor abstinenserne nærmest bliver værre for hver dag i hvert fald i den første måned hvorefter de først langsomt, og så hurtigere og hurtigere aftager.

    De oftest forekommende fysiske rygestop abstinenser

    •    Øget appetit
    •    Tarmproblemer
    •    Svimmelhed
    •    Hovedpine, svedeture og rystende hænder
    •    Nervøsitet, usikkerhed
    •    Hoster mere end før rygestop

    Øget appetit

    De fleste oplever at de i de første uger er mere slikne og generelt føler sult oftere end før rygestoppet. Det er helt normalt og skyldes blandt andet at din krop er blevet bedre til at optage føden. Prøv om muligt at forberede dig inden dit rygestop, ved at vælge hvad du vil putte i munden, både når du har rygetrang, såvel som når du føler sult. Et godt råd, spis jævnligt frugt som et mellemmåltid, og drik rigeligt med vand, det hjælper med at rense systemet for giftstoffer og reducerer dine rygestop abstinenser hurtigere.

    Tarmproblemer

    Når jeg skriver tarmproblemer er det egentligt bare et ”blødere” ord for at du kan forvente at rende ind i forstoppelse i middel til svær grad. Som de fleste rygere ved kan en kop morgenkaffe og en smøg sætte god gang i afføringen, så når du stopper med at ryge skal dine tarme til at fungere ”af sig selv” og i en overgangsperiode kan det give forstoppelse af systemet. Dette er midlertidigt, og om end smertefuldt er det et positivt signal om at din krop arbejder med at fungere som før du blev ryger. Det gode råd her er igen rigeligt med vand og frugt i løbet af dagen, og jo grovere og mere fiberholdig din kost er, jo lettere bliver overgangen, og des lettere vil du kunne håndtere dine rygestop abstinenser.

    Svimmelhed

    Mange beretter om at de i den første tid oplever en smule svimmelhed. Det er igen helt forventeligt, og skyldes den øgede iltoptagelse din krop pludseligt bliver i stand til. Det er som regel kun korte anfald af svimmelhed, eksempelvis hvis du rejser dig hurtigt eller lignende. Det forsvinder hurtigt, og genen kan variere en del fra person til person.

    Hovedpine, svedeture og rystende hænder

    At indtage nikotin i form af rygning er at tilføre kroppen gift dagligt, og det sætter sine spor. Derfor vil de fleste opleve symptomer såsom kraftig hovedpine, rystende hænder og svedeture. Det er normale afgiftningssymptomer, og du kan blot glæde dig over at det er en mild afgiftning du er i gang med. Narkotika og alkohol giver langt værre udgaver af de samme abstinenser end rygestop.
    Gode råd: Mindre koffein, varme bade og generel forkælelse af dig selv hjælper faktisk.

    Nervøsitet, usikkerhed

    Med alle de kemikalier og tilsætningsstoffer der er i tobak i dag, er det ikke underligt at det gør ting ved os. Og gennem den periode du har været ryger, har dit nervesystem indrettet sig efter disse ”tilskud” af kemi udefra. Kroppen skal have lidt tid til at vænne sig tilbage til en ny normaltilstand, og i den periode er disse rygestop abstinens symptomer være af tilbagevendende karakter. Har du mulighed for at dyrke sport eller holde kroppen i gang, så letter det som regel symptomerne, og hjælper med en hurtigere udrensning.

    Hoster mere end før rygestop

    Lungernes indre består blandt andet af en del fimrehår, og i forbindelse med at man er ryger, bliver disse fimrehår fedtede og klistrede og begynder at klæbe til lungevæggen. Når man så under rygeafvænning holder op med at tilføre slim, begynder fimrehårene at ”komme til live” igen. Dette bevirker at i forbindelse med udrensningen aktiveres din hosterefleks oftere og måske kraftigere, simpelt hen om en del af en effektiv udrenselsesproces. Det foregår for de fleste over de første 3-4 uger, og du kan mindske generne med dybe vejrtrækninger og halstabletter.

    Der er flere andre mindre rygestop abstinenser, men disse er de oftest forekommende så vidt jeg ved.
    For en god ordens skyld vil jeg indtrængende opfordre dig til  ikke at ignorere abstinens symptomerne hvis de bliver meget kraftige, gå hellere til lægen en gang for meget end en gang for lidt. Jeg ved godt at det er bedste amerikanske stil i forhold til at redde egen røv. Men jeg skriver det egentligt for at få dig til at forstå at selvom disse er normale rygestop abstinenser, skal du ikke ignorere hvad der kunne være en decideret sygdom.

    De psykiske rygestop abstinenser

    Det at forberede sig på det psykiske aspekt af at stoppe med at ryge, er stort set umuligt, for du kan ikke slå disse symptomer over en kam, da vi alle reagerer forskelligt på et rygestop.
    Det hele foregår jo inde i hovedet, og derfor er psykiske abstinenser også ret individuelle, og svære at beskrive da højest sandsynligt ikke vil være de same for som de vil være, eller er, for dig.

    Du kan forvente at din psyke vil spille dig et puds eller to undervejs, og det jeg personligt oplevede som allerværst var efter flere måneder uden røg hvor jeg troede at jeg havde fuldkommen styr på mit rygestop, og fik mig selv overbevist om at jeg kunne klare at være festryger i en periode.

    Det gik nu også ret godt til at begynde med, men i længden vil det vække din krops nikotin receptorer, og alt efter hvor længe du har røget, og hvor mange cigaretter du var oppe på, vil det vække trangen til live igen efter en periode hvor du troede at du havde fuldkommen styr på festrygningen.
    Sådan gik det også for mig, og det var en kamp først at indse det, og så at nærmest skulle begynde forfra for at kunne fastholde mit nye liv som ikke ryger.

    Nogle mennesker stopper med at ryge, uden egentlig at ville det sådan helt dybt nede, og det kan gøre at du i lang tid efter dit rygestop har drømme om at du ryger, simpelthen fordi rygningen har været en trofast ven i dit liv i mange år.

    Mange af os har benyttet rygningen til at kontrollere vores følelser med, og netop derfor kan det være så ekstremt svært at slippe det endeligt.
    Der er også dem der er startet som en del af et fællesskab, og din underbevidsthed har rodfæstet den følelse af fællesskab og ”hæftet” den på rygningen, så dybt og stærkt at en del af dig vil opleve at du mister noget ved at stoppe med at ryge.

    Men du skal vide at det hele som sagt foregår inde i dit hoved, og jo mere afklaret du er med hvorfor du vil stoppe, des lettere vil det være, og dine psykiske abstinenser vil i det tilfælde ikke få så meget magt.
    Et lille trick hvis du har stærke psykiske rygestop abstinenser som jeg kan give dig er at dit sind ikke kan fastholde en tanke i mere end 16 sekunder (det siger de kloge i hvert fald, men det kan godt være kortere eller længere) ad gangen, hvis du bevidst gør noget for at fokusere på noget andet.

    Så næste gang dine tanker begynder at kredse omkring alle de gode grunde til at du da godt lige kan ryge lidt i aften, så gør noget du ikke normalt ville gøre, såsom at danse med dig selv, synge din yndlingssang eller noget andet der kan distrahere dig i kort tid, så vil tanken gå væk, og du får lidt luft indtil den kommer igen, sikkert et par timer senere, men med tiden vil det interval blive længere og længere, og det vil blive lettere for dig at holde fast i din nye stil som ikke ryger.

    Det er ikke synderligt svært at slippe lysten og tanken igen hvis man virkeligt ønsker det, men mange oplever det som en belastning at de jævnligt får rygetrangen genopfrisket og ender med at falde tilbage til rygningen.

    Lad dig ikke narre af din egen psyke, og indstil dig allerede nu på at det her kan vise sin grimme side i mange år fremover. Den gode nyhed er at det er nemt for dig at modvirke det hvis du ved hvordan.

    Når din rygetrang melder sig længe efter at du er holdt op med at ryge, er det vigtigt at du øjeblikkeligt gør hvad du kan for at flytte din opmærksomhed hen på noget andet og positivt. Undersøgelser viser at mennesker kan flytte deres fokus og opmærksomhed i løbet af 7 til 16 sekunder hvor man koncentrerer sig om noget andet. og den evne kan du udnytte. alt hvad du behøver at gøre er at flytte opmærksomheden hen på noget andet end nikotin trangen i overraskende kort tid. Det er faktisk det mange gør når de spiser noget i stedet for at ryge, det er dog ikke lige der jeg synes du skal fokusere :)

    Det hele handler om at træne dig selv til instinktivt at flytte dig fra den situation der minder dig om de gode stunder du forbandt med rygningen, og derved begynde at tænke på noget andet, hvis du gør det hver gang uden undtagelse, vil du med tiden få færre ”anfald” og til sidst forhåbentligt ikke længere bekymre dig om dine rygestop abstinenser.

    Hvis du ønsker mere viden kan du med fordel læse om rygestop symptomer, og min beskrivelse af rygestop dag for dag.
    Eller du er måske allerede klar til et rygestop med hypnose. Hvis du vil se alle mine indlæg om rygestop så klik her.

    Sidst men ikke mindst, jeg har lavet en side der er en hyldest til en rygestop bog som jeg finder helt genial, du er velkommen til at se den via linket der kommer om lidt, men du skal vide at hvis du køber bogen igennem den side hjælper du mig til at betale for hostingen med hele 4 kr.
    Du finder bogen endelig ikke ryger her.

    Kan du lide det du læser, så giv en kommentar længere nede, fortæl andre om det ved at klikke her, eller benyt de sociale knapper over denne artikel!
  • Janno Anbefaler Rygestop Med Garanti

    Ønsker du et garanteret rygestop?
    Uden de store gener fra abstinenser?

    Jeg kan anbefale 2 produkter til rygestop, begge med pengene tilbage garanti, hvilket vil sige at du kan teste dem i 14 dage uden risiko for dig.

    Så glem de dårlige undskyldninger din underbevidsthed giver dig, og prøv et riskofrit rygestop.

    Det første produkt er "røgfri på 1 time" som er et fint hypnose/coaching rygestop program som er rigeligt for langt de fleste rygere der ønsker at stoppe.

    For stor rygeren der ønsker ekstra støtte til sit rygestop er der "Rygestop Masterclass" som går yderligere i dybden, og der arbejder du særligt meget med dine ryge vaner, samt din motivation.

  • Emner: Stop Rygning | 2 Comments »

    Kommentarer

    2 kommentarer til “Rygestop Abstinenser”

    1. Lotte Says:
      18/06/2010

      Ang. Ryge abstinenser :

      Jeg har haft jævnlige drømme over de 7 måneder, mit rygestop har varet, som har handlet om, at jeg RØG !!! I søvne, mens jeg har drømt dette, er jeg blevet så ked af det… For jeg følte, at jeg havde slået mit rygestop itu.
      I begyndelsen var det sådan, at når jeg vågnede om morgenen, troede jeg, at jeg havde røget, og dermed slået mit rygestop itu. Indtil det gik op for mig, at jeg IKKE havde røget – det havde kun været i drømme! Så blev jeg glad…Noget så glad… :-)
      Efterhånden blev det enerverende ! Efter flere måneder med jævnlige ryge-drømme. Jeg oplevede ikke længere glæden ved IKKE at have røget om natten, kun at det var tungt at skulle “ryge” i drømme og føle, at jeg havde fejlet mht. rygestop, når nu jeg godt vidste, at det kun var en drøm! Nu er jeg temmelig meget træt af de drømme!!!
      Jeg vil blot sige med dette, at hjernen ikke sådan lige “glemmer”, at man er holdt op med at ryge. Jeg vil mene, det er en “rygestop abstinens” – og dem har jeg altså endnu … 7 MÅNEDER EFTER SIDSTE CIGARET !
      Med venlig hilsen Lotte

    2. Janno Says:
      19/06/2010

      Hej Lotte

      Det du oplever handler ikke så meget om abstinenser efter rygestop, som det er din underbevidsthed der kommunikerer med dig.
      Du er stoppet med at ryge, men du har tydeligvis ikke gjort det fordi du virkelig ville slippe af med det. Først når du indser at du ikke undværer noget, men tværtimod får en masse fordele ud af at være stoppet, vil det ændre sig.

      Du kan formentlig få det bedre med dit rygestop ved at læse bogen endelig ikke ryger, ellers bør du overveje lidt om hvorfor du er stoppet, og evt overveje hvorfor du ikke vil slippe rygningen.