close
facebook like buttonTwitter Icontwitter follow button
  • Dårligt selvværd

    Hvad er dårligt selvværd?

    Allerførst skal vi lige definere hvad selvværd egentlig er, hvadenten det er dårligt selvværd, lavt selvværd, eller bare selvværd generelt, det vil også gøre det lettere bagefter at få bedre selvværd, som jo nok i den sidste ende er det du ønsker.

    Dit selvværd siger egentlig sig selv hvis man kigger lidt på ordet, SELV og VÆRD er de 2 dele det består af, og derfor kan man sige at dårligt selvværd kommer af at du SELV ikke synes at du er meget VÆRD. Det håber jeg du ser en mening i, det burde stå rimeligt klart at du i den sidste ende selv definerer dit eget værd.

    Men hvad er det så ved dig der definerer dårligt selvværd?

    Dine tanker definerer hvad du synes om dig selv, og hvordan du i det hele taget tænker om dig selv. Styr dine tanker og du kan styre dit selvværd og for den sags skyld også din selvtillid.
    Dine tanker kan du arbejde med, for det vi ved om tanker er at, 90% af de tanker du tænkte i går, kommer du til at tænke igen i dag og i morgen, og den næste dag… osv. osv.
    Så du kan altså selv gøre noget ved dine tanker og skabe et højt selvværd, selvfølgelig ikke bare sådan lige over natten, men med vedvarende arbejde med dine tanker om dig selv, dit kropssprog og måske også en smule med assertiv kommunikation, vil du bestemt kunne hæve dit selvværd til et langt bedre niveau.

    Dårligt selvværd kan skyldes flere ting

    Der kan være mange årsager til dårligt selvværd, men de kan alle rettes op ved at være opmærksom på dine tanker.
    Rigtigt mange mennesker med selvværdsproblemer lægger utroligt stor vægt på hvad andre mennesker tænker om dem, og inde i hovedet kommer det endda ofte til at blive langt værre end det realistisk bør.
    I virkeligheden har de slet ikke tid til at tænke så forfærdeligt mange tanker om dig, for de har selv travlt med at tænke deres egne tanker, præcist som du og jeg har. Selvfølgelig er der folk der tænker ting om dig, men det sker ikke nær så ofte som du tror, og det er sjældent i nærheden af at være så negative tanker som du tror.

    I stedet bør du vænne dig til at tænke at de synes at du er for lækker, at du udstråler selvtillid eller at du bare ser ud til at have styr på livet. Det er dog lettere skrevet end gjort, men lad mig indvie dig i en lille hemmelighed om hvordan dit sind fungerer og er med til st forme dine tanker.

    Dit sind kan ikke kende forskel på ting du tænker, eller ting der rent faktisk foregår.

    Læs lige den sætning igen, og overvej hvad det betyder for hvad du tænker om dig selv, og for dit selvværd…

    Den sætning har 2 sider som du bør overveje, den ene er at når du tænker negativt om dig selv, forstærker du din følelse af dårligt selvværd. Den anden er at hvis du bevidst arbejder med at ændre selv samme tanker, styrker du dit selvværd.

    Dit kropssprog påvirker dine tanker

    At dit kropssprog påvirker hvordan du tænker kræver nok en forklaring, for jeg har hørt at rigtigt mange mennesker ikke mener at det kan være rigtigt. Men lad mig starte med et lille eksempel.

    En person kommer gående ned ad gaden, og du ser på ham. Han går med ludende skuldre, hovedet rettet nedad som om han kigger på sine fødder imens han går, hans tempo er langsomt og virker en smule som om han går rundt uden et egentligt mål.
    Gæt hvad han tænker, og hvordan han har det… Det er måske ikke ligetil, men vi kan vel blive enige om at han udstråler manglende selvtillid, han virker trist fordi han kigger nedad, i det hele taget virker han som en der ikke har det særligt godt med sig selv. Han har dårligt selvværd.

    Og lad os så tage den selvsamme mand og blot ændre lidt ved hans kropssprog.
    En person kommer gående ned ad gaden, og du ser på ham. Han går rank og målbevidst afsted, med et stort smil ser han lige frem for sig, og man er ikke i tvivl om at han ved præcist hvor han skal hen.
    Gæt hvad han tænker, og hvordan han har det… Bemærk at det eneste der reelt er ændret er hans kropssprog og ikke en eneste af hans tanker, men du er ikke i tvivl om at han har det meget bedre med sig selv end ham der kom gående lige før. Han har ikke dårligt selvværd.

    Hvad har du så lært om dårligt selvværd?

    Det jeg vil pointere er, at når du tænker negativt vil du ubevidst antage noget af den første mands kropssprog, og er du glad vil det være den anden mand du efterligner, men hemmeligheden er at du ikke kan gå rundt med kropssproget fra mand nummer to, og holde fast i de negative tanker der præger nummer et, så hvis du ændrer dit kropssprog vil du uvægerligt ændre dine tanker. Og gør du det konsekvent, bliver det til sidst til en vane som du ubevidst bare antager uden at behøve at gøre noget for det.

    Så det jeg vil have at du skal lære af alt det her, er at hvis du bevidst arbejder med alle disse ting i en positiv retning, vil din krop og dine tanker med tiden forandre sig og følge med i den samme positive retning.
    Jeg vil også gerne slutte af med at pointere at du ikke ændrer dårligt selvværd over natten, men ved vedvarende at arbejde med det, kan du ikke undgå at forbedre det, og øge dit selvværd.


  • Emner: Selvværd / Selvtillid | No Comments »

    Kommentarer