• Rygestop og Coaching ved Janno
  • Mindfulness – Indre ro og overblik i hverdagen

    At være til stede i nuet

    Mindfulness – Er du nogensinde helt og fuldt til stede i hvad du foretager dig? Og er du fuldt ud bevidst om det at være til stede her og nu?

    De fleste kender ikke vigtigheden af at have fuldkommen fokus på nuet, især ikke i den hektiske hverdag de fleste moderne mennesker lever i.
    Særligt i det vi kalder den vestlige verden er der ikke tid til at fokusere indad og virkeligt forstå vigtigheden af at være mindful.

    Det er et flot ord ”mindfulness” og det kastes rundt i medierne for tiden, som et fint ord, men de fleste der skriver om det, ved dybest set ikke rigtigt hvor dybt de faktisk skal gå for at forstå den fulde mening af ordet, eller rettere meningen bagved ordet.

    Det at være mindful, er at være i nuet, helt ned i de mindste detaljer at være fokuseret og opmærksom på hvad du laver i det pågældende øjeblik. Det er naturligvis umuligt at være så fokuseret 24/7/365 for vi skal jo passe vores job, vores familie og vores sociale kontakter. Så langt er jeg 100 % enig.

    Vi må hver især vurdere hvor vigtigt det er for os, og bringe de ofre vi personligt mener er rimelige.

    10 dage til en dybere mening med livet

    På min vej mod lykken som en fast bestanddel af min hverdag er jeg gået til det mange nok vil kalde ekstremer, men jeg er typen der ved hvad jeg vil opnå, og er der en pris at betale, så fred være med det, hvis jeg når de mål jeg sætter mig, så vil det helt sikkert have været det værd.

    Derfor for virkelig at få det fulde udbytte, eller rettere at få så meget som jeg nu personligt er i stand til ud af det, meldte jeg mig til et 10 døgns mindfulness kursus i Vipassana meditation. Vipassana betyder indsigt(indblik), eller ordet ”indsigt” er det tætteste vi på dansk kommer på betydningen af ordet der kommer fra Pali.
    Pointen med at meditere på indsigt er at få et andet syn på hvor flygtigt alt i denne verden er, og lære hvordan alt det vi normalt lader skabe følelser ændrer sig igen uden at vi behøver at gøre noget.

    Indsigten skal lære os at forstå at vi ikke behøver at reagere hele tiden, men kan fokusere på blot at være, at agere, og derved blive roligere og lykkeligere på langt sigt.

    Mindfulness i hverdagen

    Jeg er så heldig at jeg i de sidste 4 års tid har boet i Thailand, og derfor næsten dagligt har haft kontakt til Buddhistiske munke, som jo mediterer en hel del i forsøget på at blive oplyst som Buddha. Det vækkede min interesse for meditation og ledte mig i retning af mindfulness som en følge af at jeg jagtede lykken.

    Mindfulness er rigtigt effektivt i behandling af både stress, depression og ADHD efter min mening. Mindfulness baseret stress reduktion (MBSR) er efterhånden et kendt begreb indenfor stress behandling, og personligt har jeg haft enorm glæde af mindfulness meditation i forbindelse med ADHD, hvor min evne til at fokusere og koncentrere mig er mangedoblet i forbindelse med at jeg begyndte at meditere regelmæssigt på mindfulness.
    Der er oveni købet kraftige indikationer på at mindfulness er godt imod forhøjet blodtryk, hvilket igen kunne se ud som om det giver god mening.

    Jeg vil påstå at jeg er blevet et gladere og mere afslappet menneske på grund af mindfulness meditation, og tidligere i mit liv var jeg igennem en kortere periode med depression ovenpå konstateringen af ADHD hvilket slog mig lidt ud, da det føltes som om mit liv var ovre. (Overreaktion i know) 😉

    Men mindfulness og den ro og balance der fulgte med et bedre fokus hjalp også på mit generelle syn på tilværelsen, og det var efter min bedste overbevisning mere effektivt imod depression end nogen medicinsk behandling jeg har hørt om.

    Der er naturligvis dage hvor ikke alting er så rosenrødt som jeg beskriver det her, men sådan har alle mennesker det, det er en del af livet og grunden til at livet kan være vidunderligt. Du er nødt til at have oplevet en nedtur, for at kunne sætte tilstrækkelig pris på en optur.

    Medicin for sindet

    Jeg kan kun anbefale at du begynder at blive mere mindful i hverdagen… At du bliver mere mindful om alt hvad du foretager dig, opmærksomhed på hvordan dine fødder føles på jorden når du går, opmærksomhed på din vejrtrækning uden at kontrollere åndedrættet hvilket er vigtigt.

    Mindfulness handler om at observere, ikke at styre. Det hele handler om fuld opmærksomhed uden at dømme eller vurdere, blot observere og få indsigt.
    I det lange løb handler det om at lære at agere i stedet for at reagere, at vide at du ikke behøver at reagere, men kan observere dig selv og lære af dine tidligere reaktionsmønstre. Forstå hvordan dine tidligere mønstre ikke har hjulpet, men faktisk oftest forværret situationer.

    Du kan selv blive bedre til at reducere stress ved at meditere dagligt, husk blot at meditation ikke er at tænke med lukkede øjne, men at fokusere på en ting uden at tænke. I starten kan det være ekstremt svært blot at fokusere på eget åndedræt i 2 sammenhængende ind- og ud- åndinger, men som med alt her i livet der er værd at lære, øvelse gør mester, lidt øvelse gør bedre, og bedre er ….meget bedre end ingenting.

    Der findes indtil flere metoder til at lære at være mere mindful, og jeg vil specielt anbefale de 2 jeg allerede har omtalt. MBSR og Vipassana.

  • Mindfulness Baseret Stress Reduktion