Livskvalitet

Livskvalitet – Dækker over alt det, der gør livet værd at leve

Livskvalitet – Et begreb, der spænder så vidt, at en fortolkning nærmest er umulig, dog findes der en definering, som de fleste kan nikke genkende til – livskvalitet er stort set alt det, der gør, at vi er tilfredse med vores liv, vi er lykkelige og oplever og erfarer en masse, der tilfører kvalitet til vores liv og hverdag.

Mange ønsker også at forbinde livskvalitet med et sundt og rask helbred, men gør man dette begrænser man samtidigt også selve betydningen af begrebet, i og med, at det vil betyde, at mennesker, der lever med en eller flere sygdomme, sorg og andre belastninger, ikke kan lade sig berige af følelsen af at have opnået en vis livskvalitet.

Man kan derimod se livskvalitet som det, der er godt og skidt, betydningsfuld og dejligt – det der gør, at der er større mening med livet – Livskvalitet kan være et mål i sig selv – Det man ønsker og behøver, det man gerne vil opnå, eller det man allerede har opnået.

Kompetenceudvikling “giver” livskvalitet

- At udvikle dine egne kvalifikationer og evner.

At opnå yderligere livskvalitet kan også gøre gennem kompetenceudvikling, at du sætter dig nogle mål for, hvad du ønsker at blive bedre til. Det er utroligt forløsende og vidunderligt at erfare, at man faktisk indeholder andet og mere, og at man faktisk kan meget mere, end man lige aner. Via kompetenceudvikling kan mange opnå et større selvværd og en bedre selvtillid, hvilket i sidste ende oftest vil føre til en forøget livskvalitet.

Gestaltterapi “for” livskvalitet

Føl mere – Lev mere – Føl Livet!

- En terapiform, der har til formål at hjælpe individet med at blive et ”helt” menneske – Et menneske, der oplever sig selv som værende unik, levende og ansvarsbevidst. Følelser, der alle kan være berigende i form af forøget og bedre livskvalitet. Ved hjælp af ens drømme, fantasier, følelser og kropslige spændingstilstande hjælper gestaltterapi med at finde individets egne egenskaber og vilje, så personen igen finder troen på sig selv.

Girafsprog “er” livskvalitet

Vil du have ret, eller vil du være lykkelig?” – Citat af Marshall B. Rosenberg.

Betegnelsen og meningen med ”Girafsprog”, er psykologen Marshall B. Rosenbergs værk, og er også kaldet for ikke voldelig kommunikation – Det er en evne, der kan tillæres, men som tager tid og vilje. Navnet kommer af, at giraffen er det dyr, der har det største hjerte, og med den lange hals, også et utroligt overblik.

Meningen med girafsprog er, at man skal tale ærligt og ud fra sine følelser, tanker, behov og iagttagelser – en metode, der ofte vil give et positivt resultat i det, at man bagefter sidder med en ren og behagelige følelse, man har været ærlig omkring sine følelser og behov – Man har gjort, hvad man kunne, en god vej til mere livskvalitet.

- Det hele handler om livskvalitet, og om at gøre livet værd at leve!

Kan du lide det du læser, så fortæl andre om det ved at klikke på knapperne herunder!


Relaterede indlæg:

  1. Komfortzone Livskvalitet og din Normaltilstand
  2. Mindfulness Kursus
  3. Smil og latter hjælper dig til at styre dig selv
  4. Kursus personlig udvikling
  5. Mindfulness Meditation
  6. Forskellen imellem Succes og Fiasko
  7. Assertiv kommunikation

Gæste post

Dette er en gæste post som ikke er skrevet af mig! Du kan også få lov til at skrive her på sitet hvis du skulle have lyst til det. Gæsteblogging er underlagt visse regler som du kan finde her.

3 Kommentarer til “Livskvalitet”

  1. isabella pedersen's Kommentar:
    Livskvalitet

    hej

    Kan man måle livskvalitet?
    Og hvordan?
    Jeg vil gerne vide det.

    Kærlig Hilsen
    Isabella Pedersen.

  2. Janno's Kommentar:
    Livskvalitet

    Hej
    Da livskvalitet ikke er det samme for dig, som det er for mig, kan man vel ikke generelt måle det.
    Det er vel kun dig selv der kan vurdere og måle din egen livskvalitet. Det er ihvertfald sådan jeg oplever det.

  3. isabella pedersen's Kommentar:
    Livskvalitet

    Hej

    Tak for dit svar.
    Det er fordi jeg går i 6.klasse og er ved at lave en opgave om livskvalitet og så var jeg lidt usikker på om man kunne måle det

    Kærlig Hilsen
    Isabella

Du kan give dine kommentarer her!

Alle kommentarer modereres i forhold til min kommentarpolitik