close
facebook like buttonTwitter Icontwitter follow button
  • Stress
  • StressHåndtering

    Til en begyndelse handler stress håndtering om at lære at prioritere sin tid, og derved finde både ro og overskud i hverdagen.

    I starten vil de fleste sikkert opleve at det nærmest er mere stressende at lære at håndtere sin stress, det skyldes at for at finde de huller i tiden som skal ende med at hjælpe dig, er du nødt til at vælge ting fra, og det kan være belastende at skulle.

    Stress håndteres bedst hvis man har ro til at koncentrere sig, og nu om dage vælger rigtigt mange at benytte den tid de måske havde i overskud til i stedet at se tv, hvis ikke du er typen der arbejder ekstra meget hvilket mange mennesker med behov for stresshåndtering gør.

    At håndtere stress vil egentlig sige at stresse af, eller at afstresse. For at afstresse skal du først øve dig at afspænde kroppen og koble fra, det gøres bedst med meditative teknikker hvor man ender med at klare sindet og opnå fuldkommen ro og indre balance.

    Det siger sig selv at det opnår man ikke bare lige at kunne på få øjeblikke, og det er der jeg oplever at mange mennesker til at begynde med bliver mere stressede, mest af alt fordi de ikke vil vælge ting fra, og derfor har svært ved at finde den tid de skal bruge på at lære at koble fra og få bedre redskaber til håndtering af stress

    Hvordan kan du forebygge stress?

    For at blive bedre til at forebygge stress er du nødt til at lære lidt om dig selv, og hvilke faktorer i din hverdag det er der giver dig stress til at starte med. Det næste er at du skal lære at blive opmærksom på dem når de foregår, eller er ved at forekomme, sådan at du kan forebygge deres indflydelse på dit stress-niveau.

    Nogle af faktorerne vil du kunne gå udenom, og andre vil du være nødt til at modvirke ved enten at ændre din egen adfærd, eller ved at ændre din holdning til dem, sådan at de ikke stresser dig så meget fordi du gør mindre væsentlige.

    Den bedste metode til at blive bedre til at opdage og forebygge stress i dit liv, er at du får en stresscoach til at hjælpe dig, og med coachens hjælp lære at spotte og forebygge de stressende situationer, sådan at de før mindre og mindre indflydelse på dit liv.

    Stress behandling hos en stresscoach handler meget om netop forebyggelse af stress og stresshåndtering, fordelen ved at benytte stress coaching er at han er uddannet med det speciale at kunne spotte og arbejde med de faktorer der stresser dig, og derved hjælpe dig til en langt hurtigere helbredelse end du selv ville kunne bidrage til.

    Hvordan blive bedre til stresshåndtering?

    Stresshåndtering handler for det meste om at ændre dine reaktionsmønstre i forhold til de situationer og oplevelser der normalt ville udløse stress hos dig.

    Det kunne være at holde dig væk fra visse personer og derved undgå stress symptomer som du ved kan trykke på alle stress kontakterne hos dig, eller at tage en snak med din arbejdsgiver sådan at dine arbejdsforhold bliver ændret til et mindre stressende arbejdsmiljø.

    Mange tænker at det vil min arbejdsgiver da ikke gå med til, jeg må enten lære at leve med stressen, eller finde en anden arbejdsplads. Og i nogle tilfælde er det sikkert korrekt, men tænk på det fra en anden vinkel. Hvis du har været i dit job i nogle år, og egentlig klarede det meget fint indtil du begyndte at blive stresset, så er du sikkert værdifuld nok til at din arbejdsgiver vil hjælpe dig til bedre stresshåndtering.

    Det koster nemlig en hel del penge at rekruttere og oplære en ny medarbejder til langt de fleste stillinger, og der er derfor stor værdi i at fastholde gode medarbejdere i virksomheden. Det vil for dig betyde at det er en mulighed at bede din boss om hjælp til stresshåndteringen.

    Stress Håndtering Tager Tid

    Derfor bør du overveje følgende metoder til at finde lidt tid i din hverdag:

    •    Du kunne tage toget i stedet for bilen og slappe af på vej til og fra arbejde.

    •    I stedet for at se tv om aftenen, så gå tidligere i seng, stå tidligere op og brug morgenen på afslappende aktiviteter.

    •    I en periode mens du bliver bedre til at håndtere stress, kunne du købe mere færdig mad og derved finde tid.

    Der er masser af andre måder du kan finde den ekstra tid i hverdagen der giver dig tid til at pleje dig selv og finde den indre ro som i længden vil gøre dig bedre til stresshåndtering.

    Brug din energi og dit fokus rigtigt

    En sidste ting jeg vil søge at lære dig er at du skal fokusere på de ting du kan ændre, og lære at give slip på de ting du alligevel ikke kan påvirke i den ene eller den anden retning.

    Der er rigtigt mange ting man bare ikke kan gøre noget ved, men som alligevel øger ens stressniveau, hvilket ikke er særligt positivt, og hvis du i stedet lærer dig selv at de ting må du bare acceptere da det står uden for din magt at ændre dem, og at blive stresset over dem ødelægger blot dit eget liv, mere end det ødelægger noget som helst andet, er du godt hjulpet, og accept er beroligende i sig selv, da du på den måde kan slippe endnu en stress faktor og få mere ro indeni.

    Hvis du følger alle disse råd, er der stor sandsynlighed for at du vil få langt færre stress symptomer fremover, og med tiden vil du måske helt kunne eliminere stress fra at have særlig indflydelse på din dagligdag.

  • Mindfulness Baseret Stress Reduktion


  • Emner: Stress | No Comments »

    Kommentarer