• Stress

  • Arbejdsrelateret Stress


    Har du arbejdsrelateret stress?

    Når du igennem en længere periode er presset på dit job, op til, og udover grænsen for hvad du kan klare at udføre er du i risikogruppen. Stress i sig selv behøver ikke at være hverken negativt eller skadeligt, bare man kun udsættes for det i kortere perioder. Hvis man udsættes for konstant stress over en længere periode, det være sig i sin fritid eller på sit arbejde risikerer man at få stress.

    Ubehandlet stress kan føre andre sygdomme med sig. Depressioner og alkoholmisbrug kan være en følge af arbejdsrelateret stress, da det ikke at kunne passe sit arbejde kan nedbryde ens selvtillid og skabe en depression med deraf følgende alkohol-misbrug skulle du have tendenser i den retning.

    Hvis din arbejdsgiver kræver af dig at du udfører mere arbejde end du kan nå indenfor normal arbejdstid, begynder stressen langsomt at krybe ind under huden på dig. Over tid vil det konstante pres de fleste mennesker vil føle når de ikke kan leve op til det der kræves af dem, vise sig som stress symptomer, og den eneste vej væk fra stressen er hvis man kan få nedsat sit arbejdspress, eller komme helt væk derfra, hvilket dog automatisk vil ske hvis man ikke får nedsat arbejdspresset.

    Definition af stress på arbejdspladsen

    Mange tror at folk bliver syge, deprimerede og stressramte fordi de er psykisk svagere end andre mennesker, men det er absolut ikke korrekt, da stress opstår som følge af de arbejdsvilkår vi får, og selv opstiller.

    Vi vil alle sammen gerne have et spændende arbejde, et arbejde der udfordrer os, og giver mening, når nu vi skal bruge så mange timer på vores arbejdsplads, vil de fleste gerne have et godt job, og det indebærer et job hvor vi presser os selv en smule hver dag, sådan at vi yder optimalt. Og det er i og for sig ikke noget problem overhovedet, det er det man kalder positiv stress, og positiv stress er med til at få det bedste frem i dig.

    Problemet opstår når vi i vores iver efter at have det bedste job, ikke er opmærksom på at vi et eller andet sted undervejs er rendt ind i at vores arbejdspres er nået til et niveau hvor det ikke længere blot skubber os fremad, men rent faktisk presser os så meget at vi lider under stress på arbejdspladsen.

    Hvad kan du gøre for at lette presset?

    Jo tidligere du opdager at du er ramt af arbejdsrelateret stress, jo bedre er det naturligvis, og i det tilfælde, er det vigtigt at du kommer i gang med at modarbejde at du stresser over dit arbejde, ved at indbygge pauser, omstrukturere arbejdsgange, redefinere arbejdsmængden, og uddelegere arbejdsopgaver kan du lette arbejdspresset, og modvirke at du bliver stresset på jobbet.

    Er du allerede blevet rant af stress, bliver du nødt til at søge hjælp til behandling, læs evt. mere om stress behandling her.

    Kan du lide det du læser, så giv en kommentar længere nede, fortæl andre om det ved at klikke her, eller benyt de sociale knapper over denne artikel!
  • Mindfulness Baseret Stress Reduktion

  • Emner: Stress | No Comments »

    Kommentarer