close
facebook like buttonTwitter Icontwitter follow button
  • Sundhed og Helse
  • Er spiseforstyrrelse en mental lidelse?

    Ordet spiseforstyrrelse dækker over flere sygdomme som alle er relateret til dit syn på dig selv, og hvordan det indvirker på din måde at spise på.

    En spiseforstyrrelse er en ”luksussygdom” og man kender ikke til den i lande hvor de er mere beskæftiget med at overleve, og hvordan de bliver mætte end her i vores del af verden, hvor man har tid til at fiksere på udseendet, og en hel masse på hvordan andre mennesker tænker om os.

    Der er 3 forskellige spiseforstyrrelser, og de er bulimi, anoreksi og overspisning. Det der binder dem sammen er at alle der lider af en af dem har en fordrejet opfattelse af sig selv, som er udviklet over tid, og den handler specifikt om hvordan man skal spise, hvordan man skal se ud, mest af alt vægten og i det hele taget handler det hele om at det ydre skal være ”perfekt” for dem selv, uanset om de så kun vejer 30 kg, selvom de er 1.70m høje. Skulle du ikke vide det, så er de mål ikke bare ulækkert tyndt, det er direkte sundhedsfarligt.

    Et stort problem for dem der lider af en spiseforstyrrelse, er at de ikke har mulighed for at optage alle de vitaminer og mineraler som vores fantastiske kroppe har brug for, og endnu værre ser det ud når jeg fremhæver at de fleste der lider af denne type sygdom, gør det i en meget ung alder, og imens deres kroppe vokser og bliver færdigudviklede.
    At mangle vigtigt næringsstoffer i netop den periode af ens liv, kan lave seriøse skader på kroppen og hjernen som behøver de rigtige sporstoffer, og tilstrækkelig ernæring til at blive fuldt ud korrekt udviklet.

    De unge piger som det næsten altid handler om, kan godt gå hen og blive raske og frie for deres spiseforstyrrelse, men de risikerer at skulle leve med mange følgesygdomme som først viser sig senere i livet, og som er en direkte følge af underernæring.

    Udover at lide af en spiseforstyrrelse er man ydermere i risikogruppen for at tiltrække psykiske lidelser såsom depressioner, stress, angst, fobier og diverse andre psykiske lidelser såsom tvangstanker, OCD og lignende.

    Hvem der har skylden for dette, skal jeg ikke kunne sige med sikkerhed, men jeg tror personligt at det handler om hvordan vores samfund er skruet sammen, både modebranchen som idoliserer ultratynde modeller (hvoraf mange utvivlsomt selv er syge) og eksempelvis vores fiksering på tynde mennesker.
    Ikke at der er noget galt med at være slank, men det skal være slank og sund, og ikke slank og forskruet i hovedet.

    Så selvom det ikke er sundt at være overvægtig, så er det heller ikke sundt at være for tynd. Det handler om at finde den rette balance. Og for at svare på spørgsmålet i overskriften, så er det en stor del af, hvis ikke hele, lidelsen.

    Har du en af disse lidelser, så synes jeg bestemt du skal søge hjælp, og et godt sted at starte ville være at tale med din læge om det, og er du til alternativ behandling, vil jeg foreslå hypnoterapi, men forbered dig på at du nok skal igennem indtil flere behandlinger og er der ikke fremskridt efter 3 behandlinger så find en anden behandler.


    Emner: Sundhed Sygdom | 4 Comments »

    Kommentarer

    4 kommentarer til “Er spiseforstyrrelse en mental lidelse?”

    1. Sara Says:
      24/11/2010

      hmm, forklar mig så hvorfor en kæmpe folkegruppe i Iran havde symptomer på anoreksi(et sted uden særlig medie påvirkning), eller hvorfor man har formået at give personer anoreksi (symptomerne) via en kost uden zink? Det er så nemt bare at kopiere det man høre uden selv at undersøge lidt.

    2. Janno Says:
      06/12/2010

      Hej Sara

      Nu er det sådan at som du selv skriver berettes der om at de har symptomerne på anoreksi, og ikke at de lider af anoreksi.
      Det at have symptomerne på en sygdom betyder ikke at man har sygdommen, det vidner en lidelse som hypokondri klart og tydeligt om.

      Men som du selv skriver er det nemt at kopiere noget man har hørt, lige så nemt som det er at misforstå eller fejlfortolke noget man har læst.
      Jeg siger ikke at jeg er alvidende, endsige at jeg har ret i dette tilfælde, men jeg står fast ved min artikel, det er hvad mange års arbejde med det menneskelige sind har lært mig, og ikke noget jeg har kopieret noget andet sted fra.

      Med venlig hilsen
      Janno

    3. sima Says:
      11/01/2012

      “En spiseforstyrrelse er en ”luksussygdom” og man kender ikke til den i lande hvor de er mere beskæftiget med at overleve, og hvordan de bliver mætte end her i vores del af verden, hvor man har tid til at fiksere på udseendet, og en hel masse på hvordan andre mennesker tænker om os.”

      Ja du har ret i at man ikke kender til problemet i “de andre lande”, men det ikke fordi det ikke eksistere, det er fordi folk ikke er nok oplyst om at det faktisk er en mental lidelse, altså en diagnose.

      Ja, Jeg har selv to kusiner i iran der lider af anoreksi og bulimi. Jeg godt nok ikke med sikkerhed, men tror ikke at det findes i et land hvor man virkelig kæmper med at skaffe mad og overlevelse, lande hvor folk ikke har et fjernsyn eller andre slags medier, eller tøj butikker med vitrinner. Men i lande som Iran ( eller endda lidt mindre udviklede lande)hvor der for mange mennesker kun er lige nok penge til at klare sig, hvis man spare på alt, er det et meget normalt lidelse.Somsagt begynder spiseforstyrelser og body image problemer i en ung alder. og unge i disse lande er faktisk meget fikseret på udseende fordi, mange ikke har mulighed for at vise deres andre kvaliteter. Som du selv siger opstår det hvis “man har tid til at fiksere på udseendet, og en hel masse på hvordan andre mennesker tænker om os”, i lande som Iran har man tid pga. f.eks. højt arbejdsløshed blandt unge. Jeg tror faktisk at der er et ekstremt depressions problem i forhold til lande som Danmark. og depression går hån i hån med spiseforstyrelser, tvangstanker og selvmord, dårlig selvværd/selvtillid. spiseforstyrrelser opstår ikke kun i velstående lande!!! ordet LUKSUS er ikke det rigtige ord at bruge!!

    4. Janno Says:
      17/01/2012

      Det er vel et spørgsmål om hvad man kalder luksus.
      For mig at se er Iran ikke specielt fattigt, det er lidt ligesom thailand, og selvom daglig føde og det at tjene lidt penge er svært, er det ikke umuligt.
      Jeg taler om lande hvor tørke og hungersnød er hverdag, her er der ikke tid til at fiksere så meget på udseendet.

      Jeg beklager hvis du føler dig ramt.